akustisk

The Project Jesper Lundgaard

Jesper har grebet chancen for at komme på scenen med en blanding af egne kompositioner og favorithits fra hans tid som ung mand i 80’erne og 90’erne.

I 1994 udgav Jesper sit første og eneste album med egne kompositioner. Sange fra dette album er blevet nyfortolket til denne tour, hvor de krydres med helt nye kompositioner fra Jespers hånd og de største pop/rock ballader og hits fra Jespers ungdom.

På scenen akkompagneres Jesper af en akustisk trio, der får denne intime koncert til at smelte sammen omkring de fine numre. Trioen består af anerkendte og professionelle musikere, der bl.a. har spillet med solister som Søs Fenger, Peter AG, Søren Sko, Johnny Logan og Peter Belli.

Mange af numrene har en personlig historie og disse vil Jesper dele med publikum, så der er lagt op til en både underholdende og musikalsk oplevelse udover det sædvanlige.

Det er Jesper helt tæt på og første gang i denne akustiske udgave.

Medvirkende

Jesper Lundgaard: vokal
Jakob ”Jønne” Nielsen: guitar og kor
Stephen Nørrelykke: piano & kor
Jesper Berg: trommer & kor
se spilletider
Om Jesper

Jesper Lundgaard er sanger/entertainer med base i Aarhus. Jesper har medvirket i utallige musicals og har desuden succes med sit juleshow, der i 2018 har 10 års jubilæum. Derudover optræder Jesper som konferencier og solist over hele Danmark.

Kontakt
VILKÅR & HANDELSBETINGELSER
Følg Jesper

               

Facebook     Instagram     Spotify