Musikhuset Esbjerg lørdag d 28 nov kl 16:00

 

Traditionen tro gæster Jesper Lundgaard Musikhuset Esbjerg med Julekoncerten 2020.

En koncert fyldt med det bedste fra julens univers.

Årets gæstesolist er den pragtfulde sangerinde Jeanette Bonde, der med sin smukke vokal tilfører oplevelsen et drys af gospel og pop, og sammen med Jesper blænder op for en magisk, musikalsk oplevelse krydret med minder fra den danske jul og anekdoter fra Jespers eget liv.

Iført rød veloursmoking finder Jesper Lundgaard sin indre Michael Bublé frem og indtager Musikhuset i allerbedste crooner-stil tilsat en god portion charme. Garanteret er store øjeblikke med den store stemme

Glæd dig til en magisk november eftermiddag med skønsang, nærvær og stemning fra øverste julehylde – i selskab med alletiders Jesper Lundgaard.