Når Julen Er Her 2025

Julen er tiden for traditioner, hygge og samvær. Vi samles på det smukke Svendborg Teater

Kom i bedste julestemning sammen med Jesper Lundgaard og hans smukke stemme, positive energi, nærvær, skønne humor og hans iver efter de magiske øjeblikke med publikum.

Koncerten bringer os omkring julens store hits; nye såvel som gamle. Musikalske pakker på dansk og engelsk åbnes op og sammen skal vi opleve det bedste fra julen.

Gæstesolist på koncerten er trompetist Per Nielsen, som med sin glansfulde klang og sønderjyske charme vil glæde publikum solo og i samspil med Jesper.